fbpx

PPG & Bæredygtighed

Tommorrow Included

I PPG Danmark har vi fokus på bæredygtighed, der strækker sig udover blot vores produkter. Vi tror på, at bæredygtighed er afgørende for at skabe en bedre verden for os mennesker. Gennem vores initiativer stræber vi efter at skabe en virksomhed, der er i udvikling og handler ansvarligt. Som en del af en global organisation har vi en fælles målsætning om at beskytte og forskønne verden. Vi er dedikerede til at arbejde hen imod det mål og dermed gøre en positiv forskel.
Hvordan? Læs mere nedenfor.

Bæredygtighed i fokus

I PPG Danmark har vi over 200 passionerede medarbejdere, der hver dag stræber efter at udvikle og levere maling af den højeste kvalitet, som har fokus på at mindske påvirkningen af miljøet. Derfor tager vi ansvar for, at vores produkter og produktion udvikles for at forbedre vores miljøindsats. Hver dråbe tæller. Når du vælger PPG, tænker du fremad – Tomorrow Included.

Se videoen, og få mere at vide.

Farverige fællesskaber

Vores program Colorful Communities har til formål at beskytte og forskønne områder rundt omkring i verden. Gennem programmet supplerer vi med produkter fra PPG, mens engagerede frivillige bidrager med deres tid til at hjælpe med at udvikle og forskønne lokalsamfundet. Fra maling af klasseværelser til at bringe farve ind på barselsafdelingen eller optimere en legeplads, så har Colorful Communities i PPG været med at gennemføre mere end 500 projekter siden 2015 – Dette har haft en positiv indvirkning på mere end 8,2 millioner mennesker i 50 lande.

Vores bæredygtige prioriteter

Vi tror på, at bæredygtighed er en fælles opgave, som vi kan løse sammen ved at udveksle viden og erfaringer med hinanden. I PPG arbejder vi derfor aktivt med at forbedre bæredygtigheden på flere områder af virksomheden. Dette spænder alt fra at reducere energiforbruget til at udvikle bedre og mere ansvarlige produkter.

Vores bæredygtige historier

Vores produktion i Søborg har reduceret CO2-forbruget med 70% i perioden 2008 – 2020. Det er et godt stykke foran Danmarks ambitiøse mål om samme reduktion i 2030 – der vel og mærke måles op mod 1990. Vores egen 2030-ambition er at spare klimaet for yderligere 30% i forhold til 2020-niveauet. Det kan kun lykkes, fordi vi hele tiden optimerer og justerer på vores produktion, emballager, energiforbrug og meget andet.

Når man producerer noget i stor skala, er det afgørende at udnytte alle de enkelte råvarer bedst muligt, og spilde så lidt som muligt. Det gælder også for maling, som indeholder en række bestanddele såsom pigment, fyldstoffer, bindemiddel og opløsningsmiddel. Og med en årlig produktion på 27 millioner liter maling betyder selv de små procenter alverden. Derfor har vi øget udnyttelsen af disse råvarer til 99,4% i 2020, mod 95,2% i 2012. I samme periode er det lykkedes os at reducere mængden af spild og affald fra produktionen med 70%. Samtidig er genbrug vigtigt for os, og i dag består vores genbrugsplastspande derfor af mindst 70% genanvendt plast.

Vi er samtidig glade for at se, at vores kunder også i stor stil har taget ansvaret på sig: I 2021 bestod hele 43% af vores salg af maling i Danmark af produkter mærket med EU-blomsten. Dermed lever de op til EU’s strenge krav til indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og til begrænsning af miljøbelastningen under selve produktion.

Vi tror på vores produkter, og det gør vores kunder også: Efterspørgslen på maling fra PPG’s brands er steget støt, og vi producerer derfor 70% mere maling nu, end vi gjorde i 2008. Men vi tror også på, at vækst og ansvarlighed hænger tæt sammen. Derfor har vi i samme periode også reduceret vores samlede energiforbrug til produktion med 26%. I runde tal svarer det til, at energiforbruget til at fremstille en liter maling er blevet mere end halveret. Samtidig har vi udfaset brugen af diesel i vores produktion, som nu kører 100% på elektricitet.

Selvom vi har maling på hjernen, handler vi ud fra hjertet. Derfor er vi med til at støtte projekter, der gør en forskel i vores lokalsamfund. Vi har for nylig åbnet vores æblelund i Høje Gladsaxe for alle borgere og andre besøgende. Vi har bl.a. også været med til at renovere Det Åbne Tilbud i Gladsaxe Kommune, skabt kunstprojektet ved Byens Arena i Høje Gladsaxe og flere andre tiltag, alt sammen som en del af PPG’s globale projekt Colorful Communities, der støtter forskønnende sociale tiltag i de områder, vi er en del af.

PPG er i partnerskab med Gladsaxe Kommune, der også arbejder aktivt med bæredygtig vækst og for at udbrede klimamål til flere virksomheder. Vi har også indgået et forskningssamarbejde med DTU, der fokuserer på cirkulær økonomi, bæredygtighed og gennemførsel af en livscyklusanalyse på PPG’s forskellige emballagetyper.

Vi tror på, at bæredygtighed skal udvikles i fællesskab. Derfor er vi medlem af Green Building Council, en organisation der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen og det omgivende miljø.

Hos PPG arbejder vi hver dag med at udvikle og levere de lakker, coatings og materialer, som vores kunder har sat deres lid til i mere end 140 år. Gennem vores engagement og kreativitet løser vi vores kunders største udfordringer i et tæt samarbejde om at finde den rigtige vej fremad. PPG har hovedsæde i Pittsburgh, og vi opererer og skaber innovative løsninger i mere end 75 lande. I 2021 omsatte vi for USD 16,8 mia. Vi betjener kunder inden for byggeri, forbrugsvarer, industri- og transportmarkedet samt eftermarkedet. Få mere at vide på ppg.com.

We protect and beautify the world er et varemærke og PPG-logoet et registreret varemærke, der tilhører PPG Industries Ohio, Inc.