Tag os med på råd
Det er vigtigt for os, at du med ro i maven kan vælge maling til dit næste bæredygtige projekt. Derfor har vi har vi en DGNB-konsulent i vores Teknisk Service team, som du kan få vejledning og sparring omkring, hvilke produkter der kan anvendes til den pågældende opgave.
Som maler kan du sikkert nikke genkendende til, at kravene til bæredygtigt byggeri er stigende, og at du modtager mange spørgsmål i den forbindelse. Dem kan vi hjælpe dig med at besvare. Desuden ved vi, at det ikke bare er afgørende at overholde kravene, men også at både kvalitet og effektivitet altid er helt i top.
Hos PPG har vi stor erfaring med at rådgive og levere til grønne byggerier. Står du overfor et projekt, hvor der skal anvendes miljømærkede produkter, det kan f.eks. være et Svanemærket eller DGNB certificeret byggeri, så kontakt os endelig for råd og vejledning.