fbpx

Dyp i Dyrup

”Vi er ikke bare en leverandør af maling – vi er en del af malerens historie.”

Dyp i Dyrup

Dyrup er din pålidelige makker. Vi står ved din side fra første penselstrøg til sidste finish. Vores produkter er designet med fokus på kvalitet og effektivitet, så du kan udføre dit arbejde med ro i sindet. Vi ved, at du skal levere et professionelt resultat – hver gang.

"Vi er ikke bare leverandør af maling, vi er en del af malerens historie - med egen produktion i Danmark."

Dyp i Dyrup har siden 1928 været et stolt symbol for dansk maling af høj kvalitet. Ved at skabe enkle løsninger, der letter malernes arbejdsliv, har vi skrevet os ind i malernes historie.

Produkter du kender og holder af

Dansk maling – du altid kan stole på.

Dyrup Professionel leverer dansk kvalitet, der gør arbejdet lettere for dig som maler og imødekommer kravene til dine opgaver. Med Dyrup Professionel får du en trofast makker, der altid sikrer den kvalitet, du kender og stoler på.

Et perfekt eksempel er Robust-serien, som er en af de mest populære væg- og loftmalinger blandt danske professionelle malere. Og med god grund, for det er en af markedets få 100% akrylmalinger. Robust er især kendt for sin fremragende dækkeevne og høje vaskbarhed, hvilket garanterer et flot og holdbart resultat hver gang.

Dyrup Professional er dit sikre valg til klassisk malerarbejde uanset projektets størrelse.

Vores historie

Dyrup blev grundlagt i 1928 af Sigurd Dyrup, og med sin viden fra det amerikanske marked skabte han et af Dyrups første produkter; en rustbeskyttelsesmalingen han kaldte; Stålhud. Stålhud blev brugt som beskyttelse på Lillebæltsbroen i 1932, hvor Dyrup blev valgt som den eneste leverandør. Kvalitet og stabilitet har fra starten været centrale værdier for Sigurd Dyrup i hans udvikling af maling, værdier vi med stolthed bære videre i dag. I 1934, og i takt med produktionen voksede, købte Dyrup en ny og større grund i Søborg på hele 120.000m2. Det er selv samme grund vi har til huse i dag, Gladsaxevej 300. Der er sket meget siden starten i 1928. Vi har tilpasset os de skiftende behov, men vi har aldrig givet afkald på vores værdier og vi er fortsat et symbol for dansk maling af høj kvalitet – en maling du kan stole på og du ved hvad du får.

I dag er Dyrup en del af PPG – man kan sige, at Dyrup er vendt hjem til hvor det oprindelig startede: Amerika. Vi holder fast i traditionerne, vi er stolte af vores ophav og arbejde i dag ud fra samme principper som da Dyrup blev grundlagt.